Vigtig information om prøvekørsel i frostvejr og/eller vinterføre.

På dage med frostvejr, sne eller glat føre, kan vi desværre ikke tilbyde prøvekørsel af vores salgsbiler.

Det skyldes, at bilerne ofte står på sommerdæk, og at det efter ny lovgivning pr. 01-07-2025 ikke længere er lovligt at køre på sommerdæk under vinterforhold – heller ikke til korte prøveture.

Vi ønsker altid at overholde gældende lovgivning og samtidig sikre den bedst mulige sikkerhed for både dig og vores medarbejdere.

Du er naturligvis stadig meget velkommen til at komme forbi og se bilerne, få rådgivning og gennemgå bilen i detaljer.

Reglen er gældende i vinterføre, hvilket vil sige når der er frost og/eller sne på vejene.

Udover gældende lovgivning, er det tillige et krav fra vores forsikringsselskab, da de har ret til at nægte forsikringsdækning ved eventuel skade på bilen som kan relateres til ikke-egnet dækmontering.

Generelt om prøvekørsel.

Da vores branche desværre oplever markant større svindel end tidligere, har vi – i samarbejde med forsikringsselskab – været nødt til at skærpe vores generelle vilkår for prøvekørsler.
 
Da vi tilmed – i Danmark – har høje straffe og konsekvenser i forbindelse med vanvidsbillisme, og der derfor er en vis usikkerhed og risiko forbundet med prøvekørsler, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at prøvekøre vores salgsbiler uden forudgående aftale.
 
Det vil sige, at en prøvekørsel skal være aftalt på forhånd, hvilket vil gøre det nemmere for os at identificere dig. Flere kollegaer i branchen har desværre allerede oplevet at miste eller få konfiskeret deres biler.
 
Ved alle prøvekørsler bedes du medbringe dit fysiske kørekort, ligesom du skal kunne underskrive køreseddel og erklæring ift. vanvidsbilisme ved hjælp af dit MitID.
 
Du bedes ligeledes have sat dig godt ind i bilens udstyr, pris mv., så formålet med prøvekørslen er at sikre, at bilen lever op til forventningerne med henblik på køb.
 
Har du en byttebil vi skal vurdere og tage i bytte, bedes du sørge for at have den med så vi straks kan vurdere bilen for at sikre enighed omkring handlens helhed. Hvis vi skal hjælpe dig med finansiering af din nye bil, kan vi med fordel ansøge om en kreditforespørgsel (uforpligtende), så vi sikrer os, at handlen også kan gennemføres. Dette fordi finanstilsynets regler for blandt andet rådighedsbeløb også er skærpet markant, hvorfor vi oplever flere afslag end tidligere.
 
Ovenstående er for at sikre os, men absolut også for at kunne give dig som seriøs kunde den absolutte bedste service og rådgivning, hvor vi kan optimere vores tid til dig og sørge for at bilen du ønsker at kigge på, er tilgængelig og klar. Med disse tiltag kan vi samtidig sikre, at din nye kommende bil fra Vangskov Biler A/S ikke har været på unødige prøvekørsler inden du bliver bilens nye og lykkelige ejer.
 
Tusind tak for din forståelse.

Har du spørgsmål?